Storthings-gården
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||||
Innhold
Spillemænd
Kong Håkons gildehal
Byggeplaner
Markblomster og potteplanter
En fuglevise
På Akershus
Ederfuglen
Med en vandlilje
Fugl og fuglefænger
Bergmanden
Min unge vin
Lysræd
Digterens vise
Kløften
Højfjeldsliv
På sangertog
En svane
Priset være kvinden!
4de Juli 1859
Skolehuset
Folkesorg
Til thingmændene
Hilsen til Svenskerne
Til de genlevende
Til professor Schweigård
Vuggevise
Borte!
Stormsvalen
Agnes
Stambogsrim
Mindets magt
Åbent brev
Til en bortdragende kunstner
Ørnulfs drapa
Fredrik den syvendes minde
En broder i nød!
Troens grund
Storthings-gården
Terje Vigen
Forviklinger
Fra mit husliv
En kirke
I galleriet
De usynliges kor
På vidderne
Kvindernes bøn
Tak
Abraham Lincolns mord
Til min ven revolutions-taleren!
Uden navn
Ved Port Said
Ballonbrev til en svensk dame
Rimbrev til fru Heiberg
I en komponists stambog
Brændte skibe
DIGTE
KØBENHAVN
FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)
THIELES BOGTRYKKERI
1871
Storthings-gården
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | (a B)² c c D D | ||
Metrisk formel: | bi (7 8)² 7 7 8 8 |
a | Kirkespir og kongeborg, | ||
B | rejst i store fædres dage, | ||
a | står på hæld, i landesorg, | ||
B | som en stum, forstenet klage. | ||
c | 5 | Norges gamle røde flag | |
c | slog sin vinge der en dag, | ||
D | slakked så, og sørged siden, | ||
D | halvt på stang, i ulivs-tiden. | ||
a | Folkefane, fri og stærk, | ||
B | 10 | flyv igen for fjeldets vinde; | |
a | bølg dig om vort nutids-værk, | ||
B | som du bølged om vort minde. | ||
c | Blæs det livsens-ånde ind, | ||
c | viftende fra tagets tind; | ||
D | 15 | lad din treklangs-tunge tale | |
D | gennem mænd fra strand og dale. | ||
a | Hvisk dem til, at folkets gård | ||
B | bygges ej af døde stene; | ||
a | mind dem om, at år for år | ||
B | 20 | højnes den med ånd alene. | |
c | Ve, om ingen der forstod | ||
c | tanken i din tales flod; – | ||
D | sænk dig da i sørgefolder, | ||
D | som du engang sank ved Svolder! | ||
a | 25 | Ve, om ej din røst fik nå | |
B | inderst til den kårnes øre; – | ||
a | lad da korsets stærke blå | ||
B | sorgtungt sig om stangen sløre; | ||
c | lad dit friske friheds-rødt | ||
c | 30 | foldes sammen, tungt og dødt; – | |
D | stryg da, flag, dit rene hvide, | ||
D | sne-skavl lig om fjeldets side! | ||
a | Nej, så vil det aldrig ske! | ||
B | Frilufts friske pust fra fjeldet | ||
a | 35 | løfter nok de farver tre, | |
B | bær til dem nok livsens-vældet. | ||
c | Højt sig spænder hallens tag; | ||
c | der er rum for åndens sag. | ||
D | Haralds store norske tanke | ||
D | 40 | aldrig husvild der skal vanke. | |
a | Folkets gård og kongens gård | ||
B | over mod hinanden højne! | ||
a | Frit som grander to de står, | ||
B | ser hinanden ind i øjne. | ||
c | 45 | Der går lyn af ånd og ild | |
c | ud fra dette øjenspil; – | ||
D | Sverres, Håkons, Oskars skygger | ||
D | stilt men stødt i dagen bygger. | ||
a | Minders hærvagt, sejersstærk, | ||
B | 50 | vogt og værg om folkets virke; | |
a | skærm udover alt dets værk | ||
B | i vort unge samfunds kirke! | ||
c | Lad så murens sten forgå; – | ||
c | dådens støtte dog skal stå, | ||
D | 55 | løfte land og mægtigt bære | |
D | folket op mod lys og ære. | ||